Indlæg

Weekendens afdeling af Citroën DS3 Cup er ganske vist sæsonens femte, men selv om Jacob Mathiassen kun kører sin fjerde afdeling i år, så kan man med rette kalde den unge hobrogenser for mr. 100 percent. I hvert fald i tidtagningen, for på Rudskogen fandt han igen sin stærke kørsel frem og satte sig på pole position til lørdagens 1. finale foran Marcus Påverud.

Den norske Insight Racing-kører har hjemmebane i weekenden, og kom da også umådeligt tæt på den pole position, han har jagtet i alle sæsonens tidtagninger. I flere omgange var den unge nordmand hurtigst af alle, men til sidst kunne Jacob Mathiassen finde den sidste tiendedel, og Påverud måtte se sig henvist til andenpladsen.
Kvalifikationen var ikke helt problemfri for alle parter. Flere kørere spandt af banen i kvalifikationens begyndelse, hvilket blandt andet gik ud over Karin Elise Fossen, Kenn Bach og den senere polesitter Mathiassen. Det kostede dog ingen den videre deltagelse.

Flere spins fra start

Fra start var der godt med spænding om de første 5-6 positioner. Rune Staudt fandt tidligt farten i sin nybyggede bil, og var oppe som tredjehurtigst, mens også Louise Frost holdt fast i de flotte tider, hun satte i fredagens to træningspas.
På tredjebedste tid finder vi Jørgen Worthmann, som med tiden 1.39.767 tog tredjebedste tid, 0.997 sekund efter poletiden.
Norske Andreas Nesset var fjerdebedst over de 15 minutter, mens Emrik Smedberg og Rune Staudt tog sig af femte- og sjettepladsen. Louise Frost og Malin Blad var syvende- og ottendehurtigst foran Per Frost, der debuterer i DS3 Cuppen med 9. startposition.
Karin Fossen og Kenn Bach lukker leddet i 10. og 11. position.

Vil du følge dagens finale på livetiming, så sker det på http://amigoo.se/event/1261/live, og vi er naturligvis på plads med et fyldigt løbsreferat kort efter det ternede flag.

Det stod klart, da han for anden weekend i træk indkasserede en anden- og en sjetteplads. Det bringer Smedberg op på 64 point, skarpt forfulgt af Jørgen Worthmann, der har 63 point. Søndagens løb tilfaldt imidlertid en debutant – i sin første løbsweekend nogensinde i Citroën DS3 Cup tog Edvin Gjervik sejren hjem.

Efter weekendens første løb på Vålerbanen i Norge stod det klart, at løbsvinder Marcus Påverud havde en opgave at løse fra P6 på gridden i søndagens løb. På pole var det en anden norsk kører, Karin Elise Fossen, foran landsmand og DS3-debutant Edvin Gjevik. Andreas Top startede treer, Andreas Nesset firer, Emrik Smedberg femmer og som nævnt Marcus Påverud på sjettepladsen.

Heat 2, søndag:

Både Gjevik og Fossen fik lidt langsomme starter, og var under stort pres ind i chikanen. Nede bagfra satsede Marcus Påverud fra start hårdt og gik to pladser frem med en modig manøvre, mens Andreas Nesset fra fjerde startposition satte Karin Elise Fossen under et stort pres fra start.
På 2. omgang tabte Påverud imidlertid det hele, da han i en duel røg af banen. Det gik dog ikke værre, end han kunne køre videre og sætte jagten på det tabte ind.
Forrest fandt Edvin Gjevik hurtigt formen og begyndte at lave et lille hul ned til forfølgerne, Fossen, Smedberg og Nesset, der alle havde en enorm kamp om andenpladsen på fjerde omgang. Her blev Nesset overhalet af Smedberg efter et godt træk op ad mållangsiden. Andreas Nesset kunne efterfølgende ikke helt holde svenskerens tempo, men fik god gavn af det samlede felt, da et spin fra Kenn Bach endte i et sammenstød med Malin Blad – og en safetycarperiode.

Karin Elise Fossen, Vålerbanen 2016. Foto: Niklas Majgaard/Citroën DS3 Cup

Karin Elise Fossen, Vålerbanen 2016. Foto: Niklas Majgaard/Citroën DS3 Cup

Med genstarten kom Edvin Gjevik under et massivt pres fra Karin Elise Fossen, der kom meget tæt på den afgørende overhaling, da hun forsøgte at gå inden om i sidste sving. Med fire omgange igen kunne Gjevik igen afvise, mens Jørgen Worthmann med et velkalkuleret træk kunne tage fjerdepladsen.
En anden, der bragte sig ind i kampen med genstarten, var Marcus Påverud. Den 15-årige kører holdt på og bragte sig til sidst i spil til en placering i top fem, samtidigt med kampen om sejren rasede forrest.
Med tre omgange igen tog Karin Fossen føringen, men satte den til omgangen efter, da understyring kostede hende trækket ud af opløbssvinget. Det udnyttede Edvin Gjevik og Andreas Nesset til at indtage podiets to øverste trin foran Karin Elise Fossen, Jørgen Worthmann og Marcus Påverud.

Edvin Gjevik, vinder heat 2:
– Det er fantastisk at være nået hertil på så kort tid. Inden vi tog hertil, havde vi samlet kørt 30 minutter med bilen, så det er en stor sejr for os. Det var et par gode løb med masser af tætte dueller.

Andreas Nesset, P2:
– Sikke en fight. Det var et fedt løb! Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik helt nok fart med ud i trækket op mod målflaget, men P2 er et fint resultat og det giver de point, der er så vigtige for mesterskabschancerne. Jeg er meget tilfreds med weekenden – vi har god fart, og det gik meget bedre end på Jyllandsringen, siger han med reference til sit uheld i søndagens kaotiske løb i Danmark.

Karin Elise Fossen, P3:
– Jeg havde desværre en del problemer med grebet i dag. Den begyndte allerede tidligt i heatet at skride for mig, hvilket kostede dyrt til sidst, men det var en morsom fight. Jeg er godt tilfreds med weekendens resultater, forklarer hun.

Marcus Påverud, P5:

– Jeg blev presset lidt, og røg desværre en tur af banen, så jeg måtte lige ind og have tjekket bilen, men kunne heldigvis køre mig op igen. Jeg kom efter mere, så jeg er ikke helt tilfreds med weekenden som helhed, lyder det fra lørdagens løbsvinder.

Marcus Påverud, Vålerbanen 2016. Foto: Niklas Majgaard/Citroën DS3 Cup

Marcus Påverud, Vålerbanen 2016. Foto: Niklas Majgaard/Citroën DS3 Cup

Louise Frost, P8:
– Det var virkelig et godt race i dag. Jeg føler, at der er stor fremgang, for i dag havde jeg for første gang en masse at byde på. Starten lørdag var uheldig, men jeg har lært utroligt meget i denne weekend, og glæder mig meget til næste afdeling.

Kenn Bach, udgået:
– Jeg ved faktisk ikke, hvad der skete, men jeg mistede bagenden og blev ramt af Malin Blad. Det føltes som om jeg tabte et hjul, men på vores optagelser ser det ud til, at noget knak. Det var en træls måde at ende weekenden på, for jeg lå nummer syv og det hele gik egentligt meget godt.

Kenn Bach, Vålerbanen 2016. Foto: Niklas Majgaard/Citroën DS3 Cup

Kenn Bach, Vålerbanen 2016. Foto: Niklas Majgaard/Citroën DS3 Cup

Søndagens 2. heat af Åbningsløbet for Citroën DS3 blev en næsten lige så dramatisk forestilling som det første heat, der fandt sted lørdag. Her blev det til endnu et løb med vejrmæssigt kaos, for sneen begyndte at dale få minutter før start.

Svenske Emrik Smedberg havde pole position foran Andreas Nesset, Jonas Lynge, Rune Staudt, Jørgen Worthmann og lørdagens løbsvinder, Jacob Mathiassen.
Smedberg tog starten i de svære betingelser, men placeringerne i toppen skiftede hurtigt, da et sammenstød for enden af publikumslangsiden sendte både Jonas Lynge og Rune Staudt ud af løbet, før det sådan rigtigt var begyndt. Det kostede en safetycarperiode, hvor Emrik Smedberg kunne se i spejlet og finde Jacob Mathiassen, der med en god start fik sig kørt op på andenpladsen. Efter et par minutter med safetycar udnyttede netop Mathiassen genstarten til fulde, og overhalede svenskeren.

Det frie race var en kortlivet fornøjelse, for blot minutter senere opstod en ny safetycarperiode, da Andreas Nesset kørte af banen, men det tog ikke lang tid at bjærge den norske racer.
I front stak Mathiassen af i genstarten, mens Jørgen Worthmann begyndte at lægge et solidt pres på Emrik Smedberg i kampen om andenpladsen. For Smedberg endte det i mere end bred stil, da han kom sidelæns ud i Mascot-kurven, men han formåede alligevel at få lukket døren for Worthmann.

Åbningsløbet 2015 heat 2 - foto: Morten Kimer

Andreas Nesset endte sit løb i “sandkassen”. – Foto: Morten Kimer

Midt i løbet stod sneen stadig på, da løbsledelsen igen satte en safetycar på banen, hvilket den blev helt til mål. Dermed vandt Jacob Mathiassen weekendens andet løb foran Emrik Smedberg og Jørgen Worthmann. Udenfor podiet kunne Marcus Påverud notere sig en fjerdeplads, mens Karin Elise Fossen blev nummer fem og Martin Kiil sekser.

Åbningsløbet 2015 heat 2 - foto: Morten Kimer

Søndagens løb blev præget af mange safetycarperioder. – Foto: Morten Kimer

Det sagde de efter løbet:

Jacob Mathiassen, Vinder:
– Endnu et godt løb. Det var rart at få 50 point på kontoen, for jeg misser Vålerbanen, da vi skal køre i England den samme weekend. Det har været en svær, men perfekt weekend for os.

Emrik Smedberg, P2:
– Det var svært at køre derude, og jeg havde en del problemer med overstyring, hvilket man vist også så i TV. Derefter var der safetycar hele vejen til mål, så jeg kunne ikke gøre meget ved det. Nu ser vi frem til løbet på Våler, og håber på lidt bedre vejr.

Jørgen Worthmann, P3:
– Jeg fik stort set det maksimale ud af løbet her. Det var et kanon fedt at køre sig op fra femtepladsen i de vejrforhold her. Igen et meget svært løb, og vi havde atter meget dug på ruderne – men farten var der, og det er jeg godt tilfreds med.

Citroën DS3 Cuppen er igen i aktion i weekenden 6.-8. maj, hvor feltet gæster Vålerbanen i Norge.

 

Norske Marcus Påverud er helt klar til 2016-premieren på Jyllandsringen om godt en halvanden uge. Hele vinteren har det håbefulde talent fra Tranby, lidt uden for Drammen, trænet hårdt til sæsonen. Det er blevet til mange timer i træningslokalet for Marcus Påverud, men også på banen er det blevet til en del kilometer som optakt.

– Det har været en lang, men også hektisk vinter. Først og fremmest for Insight Racing, der har bygget en helt ny bil til mig i år. Vi havde en god test i Italien i uge 8, hvor vi fik mange gode svar på, at den nye bil fungerer som den skal. Senere testede vi også en enkelt dag på Jyllandsringen og kunne bygge videre på det, vi lærte i Italien, forklarer Marcus Påverud og fortsætter:

– Derudover har jeg gjort alt for at stille op i så god en form som muligt. Det bliver jo mit andet år i Citroën DS3 Cup, så det er ingen hemmelighed, at jeg satser på fremgang i forhold til sidste år. Jeg agter at kæmpe om topplaceringer hver gang, og at få nogle sejre er absolut mit mål for sæsonen. DS3 Cuppen var hård i fjor, og det er bestemt ikke blevet lettere i år. Derfor tror jeg også, at en sådan målsætning er den rette, vurderer han.

<strong>Skal bygge videre på førsteåret</strong>

2015 gav megen værdifuld viden til Marcus Påverud og teamet, og derfor er ambitionen også, at der skal bygges videre på sidste års fundament.- Sidste år lærte jeg en hel del om bilen og setuppet – og måske vigtigst af alt, at jeg kan bruge mere af banen. I år arbejder vi meget sammen med Martin og Lars fra Insight Racing for at blive endnu bedre, forklarer Marcus Påverud.

Marcus Påverud og resten af feltet i Citroën DS3 Cup får de første resultater af vinterens anstrengelser at se, når de i weekenden 23.-24. april rammer banen til sæsonens første to løb.

I december kunne Citroën DS3 Cuppen løfte sløret for unge Theodor Olsen, der med sine blot 15 år gør sit for at trække aldersgennemsnittet ned i Citroën DS3 Cuppen.

Den nedre barre bliver nu rykket en tak, da Marcus Påverud med sine blot 14 år også melder klar til mærkeklassen i Norge – og i Danmark.

Marcus Påverud har tidligere kørte gokart siden seksårsalderen og har taget mere end 70 podiepladser i løb i Norge. Senest i karting har han også skaffet sig erfaring fra international karting i Italien, herunder WSK og ROK World Final Jr60 og KF3.

Teenageren har i 2014 kørt Formula Basic med NM-sølv som resultat.