Ny kører på Pole Position

I løbene har han fightet hårdt med Morten Jespersen og Filip Sandström det meste af sæsonen, men Morten Jespersen har hidtil været særdeles svær at komme udenom i kvalifikationerne i DS3 Cup 2017.

Fra start tog Tommy Nygaard godt fat, og satte fra start særdeles konkurrencedygtige tider. Midtjyden var lynhurtig ved Åbningsløbet, og endte til sidst med at tage dagens tredjebedste tid.
God fart havde de tre mesterskabsførende biler også. Filip Sandström skulle i starten lige finde melodien, men Morten Jespersen og Jonas Lynge kørte straks stærkt. Efter de første to omgange var Lynge hurtigst, men siden fik Morten Jespersen forbedret og tog bedste tid.

Foto: Morten Kimer

Filip Sandström er igen hurtig på Jyllandsringen – svenskeren satte fjerdebedste tid. Foto: Morten Kimer

Sådan kunne det sagtens have fortsat, for Jespersen har været stærk i kampen mod uret i denne sæson. Sådan gik det imidlertid ikke, for Jonas Lynges femte forsøg var så godt, at det rakte hele vejen til pole position. Lige bag ham kunne Morten Jespersen ikke finde de afgørende tiendedele, og blev således toer, mens Tommy Nygaard starter treer i dagens heat. Filip Sandström endte med at sikre sig fjerdebedste tid, mens Kenn Bach og Mads Frederiksen kæmpede helt til slut om femtebedste tid.

Tommy Nygaard viste igen god fart og tog tredje startposition. Foto: Morten Kimer

Den duel trak Frederiksen sig bedst ud af, mens Bach starter som nummer seks. Jørgen Worthmann er tilbage efter at have sprunget løbet i Sverige over – og starter syver – mens Sonny Nielsen var ottendehurtigst.
Top 10 afrundes af Erik Bertilsson og Rune Staudt.

Kvalifikationen blev afbrudt
Tidtagningen fik en ærgerlig afslutning for Jesper Thomsø, der med et crash i de sidste minutter var skyld i en afbrydelse af kvalifikationen. Inden da havde han sikret sig 13. bedste tid, men bilen ser ikke ud til at blive klar til dagens løb.

Foto: Morten Kimer

Jesper Thomsø slap heldigvis uskadt fra uheldet. Foto: Morten Kimer

Finalen flages i gang 17.10 i dag. Du kan følge det live på Twitter @DS3CUP.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *